Offentlig Ledelse - Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
Før du beslutter dig:
Bestil her:

Her kan du læse det seneste nyhedsbrev fra redaktøren. I nyhedsbrevet får du information om de nyeste artikler og andet relevant nyt.

Nyhedsbrev, 5/Oktober 2008

Nye artikler:


- 8.4. Målinger med mening
- 9.4. Adfærdsbaseret segmentering i SKAT - muligheder og udfordringer!

Hermed fremsendes årets femte opdatering af Ledelseshåndbogen Offentlig Ledelse. Den består af to artikler, hvor den ene omhandler dokumentation og benchmarking, mens den anden handler om den moderniseringsproces som SKAT gennemløber i disse år.

Opdateringens første artikel er skrevet af Ole Have Jørgensen, som er ledelsesrådgiver hos Turning Point. Han har i 18 år været kommunaldirektør i Horsens Kommune og artiklen "Målinger med mening" er den første ud af to artikler som handler om hans erfaringer som kommunaldirektør. Artikelen byder på hans erfaringer inden for borger- og brugerundersøgelser, dokumentation og benchmarking.

I Horsens Kommune har dokumentation og benchmarking været en naturlig del af arbejdet på en række områder og kommunen har bl.a. haft succes inden for områderne Etiske regnskaber og utallige borger- og brugerundersøgelser. Målingerne har været brugt enten som banal dokumentation eller som systematisk evaluering af en opgaveløsning. Den efterfølgende benchmarking har været benyttet som motivation for organisationen og medarbejderne til at yde endnu bedre borgerservice.

Opdateringens anden artikel - Adfærdsbaseret segmentering i SKAT - muligheder og udfordringer... er skrevet af professor Per Vagn Freytag og af adjunkt, ph.d., Majbritt Rostgaard Evald, begge fra Syddansk Universitet. Artiklen handler om den aktuelle moderniseringsproces i SKAT, hvor målet er en bedre ressourceudnyttelse og målstyring via en øget markedsorientering. Centralt i forløbet er en holdningsændring hvor borger og virksomheder nu anses som kunder og skal segmenteres i overensstemmelse med marketingteorien.

Artiklen har fokus på de holdningsændringer som moderniseringsforløbet har medført og der tages udgangspunkt i erfaringer fra et lokalt skattecenter. Her hører vi hvordan medarbejderne oplever ændringerne; deres ændrede rolle, det nye markedsorienterede syn og de organisatoriske og holdningsmæssige moderniseringer.

Vi ønsker god fornøjelse med artiklerne.

Med venlig hilsen

Per Nikolaj Bukh, professor

Steen Hildebrandt, professor


Brugernavn/Medarbejdernr.
Kodeord/Kundenr.

Husk mig Læs hvordan du kommer i gang Få tilsendt din adgangskode.
Nyhedsbrev

Få nyheder & gode tilbud på e-mail!