Offentlig Økonomistyring - Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
Før du beslutter dig:
Bestil her:

Her kan du læse det seneste nyhedsbrev fra redaktøren. I nyhedsbrevet får du information om de nyeste artikler og andet relevant nyt.

Nyhedsbrev, 2/Juli 2008

Nye artikler: 
- 3.2. Controlling i statslige selvejende institutioner
- 11.4. Benchmarking i den offentlige sektor: Fra metoder og teknikker til regulering og styring

I denne opdatering af Offentlig Økonomistyring kan vi præsentere dig for to nye artikler. Den første artikel omhandler controlling i selvejende institutioner, mens den anden artikel fokuserer på udviklings af regulerings- og styringsmodeller med udgangspunkt i benchmarking.

Opdateringens første artikel, der har titlen "Controlling i statslige selvejende institutioner" er skrevet af partner Gustav Jeppesen samt partner Lars Hillebrand, begge fra Deloitte Business Consulting. De selvejende institutioner befinder sig i grænselandet mellem privat virksomhed og offentlig institution. Institutionerne forventes at agere som private virksomheder med egen ansvarlige ledelse, professionel bestyrelse, årsrapport samt selvstændigt økonomisk ansvar for gennemførelse af institutionens aktiviteter. Samtidig er institutionerne underlagt politisk bestemte rammer og regler, der påvirker institutionernes muligheder for at varetage opgaveløsningen. I artiklen introduceres behovet for styring i dette grænseland.

Opdateringens anden artikel, der handler om, hvordan benchmarking kan danne grundlag for udvikling af regulerings- og styringsmodeller i den offentlige sektor, er skrevet af professor Per Nikolaj Bukh, ph.d-stipendiat Niels Sandalgaard samt videnskabelig assistent Lars G. Dietrichson, Aalborg Universitet. I artiklen, der har titlen "Benchmarking i den offentlige sektor: Fra metoder og teknikker til regulering og styring" tages udgangspunkt i det samfundsmæssige styrings- og reguleringsbehov, der i artiklen betegnes den udvidede offentlige sektor. Dvs. de aktiviteter, der er omfattet af en sådan offentlig interesse, at de vil være underkastet en regulering, uanset om de selskaber, der varetager aktiviteterne, er under offentligt ejerskab eller ej.

I artiklen beskrives, med forsyningssektoren som eksempel, hvordan benchmarking kan anvendes i udviklingen af sådanne reguleringsmodeller, og der trækkes paralleller til den moderne budgetlægningslitteratur, som har inspireret mange store private virksomheder til at omlægge deres økonomistyring. Artiklen indeholder en diskussion af konkrete redskaber, men er også et indlæg i den aktuelle debat om den omsiggribende detailstyring af den offentlige sektor.

Vi håber, du finder artiklerne i denne opdatering inspirerende og anvendelige og ønsker god læselyst.

Med venlig hilsen

Per Nikolaj Bukh, professor

Steen Hildebrandt, professor


Brugernavn/Medarbejdernr.
Kodeord/Kundenr.

Husk mig Læs hvordan du kommer i gang Få tilsendt din adgangskode.
Nyhedsbrev

Få nyheder & gode tilbud på e-mail!