Læringsprincipper

Viden kommer indefra

Kære læser

Du kan lære det hele, hvis du vil
Der findes ingen lette måder at lære nye kompetencer på. Det er nemlig med professionel viden ligesom med livet generelt: Brugbare færdigheder bygges på erfaringer. For at komme videre må du derfor først forene dig med dét, du kan, og det du ikke kan. Dernæst skal du have lyst til at bygge ovenpå – og komme videre. Derfor vil du i beskrivelserne af Børsens kurser og uddannelser heller ikke møde formuleringer som ”genvejen til at lære” eller ”hurtige kompetencer”.

I stedet har vi gjort, hvad vi kan for at forklare dig, hvordan din nye viden vil kunne give dig en personlig fordel, og hvad det vil betyde for din virksomhed, når du har deltaget på kurset og efterfølgende indarbejdet din nye viden i dit daglige arbejde. Når vi gør tingene således, er det fordi, vi arbejder på denne måde. En ting er nemlig at lære – noget andet er at forstå. På ethvert Børsen kursus kan du være sikker på, at vi gør vores yderste for at tilrettelægge indholdet efter en så høj grad af individuel tilpasning til den enkelte deltager som muligt.

Omstændigt? Måske. Virkningsfuldt? Bestemt.

Viden kommer indefra
Det er først, når du har forstået og afprøvet din nye viden, at du lærer. Ethvert Børsen kursus vil derfor med begejstring og indlevelse kræve din personlige deltagelse. Simpelthen fordi du får mere med hjem, når din viden har sat sig fast, og dit ønske om at komme videre er erstattet af følelsen af at have fået nye kort på hånden.

Hos Børsen Kurser finder du mange muligheder for at udfordre dig selv ved at bygge nye færdigheder på dét, du kan i forvejen. Du er mere end velkommen til at gå på opdagelse i dem alle, og har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 33 32 01 02 eller e-mail: kurser@borsen.dk

Den bedste måde at lære på er at beslutte sig for at gøre det.

God lærelyst.

Børsen Kurser

Nyhedsbrev

Få nyheder & gode tilbud på e-mail!