Historien
Historien begynder
i 70'erne, hvor Børsen Kurser først lancerede kurser indenfor
ledelse og økonomi. Midt i 80erne var Børsen Kurser med til at
starte en massiv landsdækkende trend med Time Management systemet
og de kurser, der skulle lære landets erhvervsfolk at blive mere
effektive i de lavteknologiske yuppie-firsere.
I nogle år herefter trak kursustilbudet sig sammen
om økonomikurser for øvede og novicer, men op gennem
90'erne udviklede produktpalletten sig til også at omfatte
kurser i ledelse, personlig udvikling, salg, markedsføring og it
for direktører.
Børsen Kurser i dag
Børsen kurser er en del
af Børsen Forum A/S, som ejes af Bonnier AB. Efter Bonnier
koncernens overtagelse er Børsens Forlag, Dagbladet Børsen og
Børsen Forum A/S nu delt i 3 separate selskaber.
Børsen Forum har i alt 29 ansatte fordelt på de fire produktområder: Kurser, Ledelseshåndbøger, e-Learning og Academy samt stabsfunktionerne Kundeservice, Marketing og Økonomi.
Børsen Kurser fokuserer i dag på virksomhedstilpassede kurser til afholdelse i virksomheden eller for et lukket forum. Dels har vi oplevet en markant stigning i antal kursister fra samme virksomhed, og dels viser vores analyser, at behovet for virksomhedstilpassede kurser ligeledes er voksende.
Vi har endvidere, via de mange kundemøder omkring
implementeringen af Børsen Academy løsninger, været i kontakt med
en lang række HR chefer, som direkte efterspørger denne
ydelse.
Hvad er et kursus hos Børsen Kurser?
Børsen
Kurser er anderledes end andre kursusudbydere, fordi vi ved,
at der ikke findes nogen genvej til at lære og til at blive
klogere. Der findes kun den hårde måde: At se og lytte, prøve og
fejle indtil du behaersker dine nye kundskaber.
Børsen Kurser respektere den viden, du har i forvejen. Resultaterne af et Børsen Kursus består i, at din udvikling bliver sat igang - du får de bedste værktøjer og bliver godt forberedt til rejsen, men det er op til dig at afgøre, hvornår du har nået målet. Sammen sørger vi for, at du kommer i bevægelse - for når du går fremad og vinder nyt land, bliver du klogere.
At tage på et Børsen kursus kræver altså, at du som kursist er parat til at forandre dig og, at du er motiveret for at lære - ellers vil du ikke kunne tilegne dig det, vi kan tilbyde, nemling exceptionelle lværktøjer, uvurderlig viden og en oplevelse for livet.