Chefsekretæren - Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
Før du beslutter dig:
Bestil her:

Her kan du læse det seneste nyhedsbrev fra redaktøren. I nyhedsbrevet får du information om de nyeste artikler og andet relevant nyt.

Nyhedsbrev, 3/September 2008

Nye artikler: 
3.2. Min karriere i det offentlige
- 5.4. Præsentationsteknik
- 7.2. Styrk medarbejdernes grammatiske kompetence
- 10.2. Foreningen af Chefsekretærer (FAC)

Velkommen hjem fra sommerferien - hvor nogle sikkert har fulgt den gode regel om at glemme computer og mobiltelefon i ferien, og andre har hoppet lidt til og fra. Men ferie har det været, og de fleste er nu tilbage i fuldt gear på chefsekretærkontorerne.

På dette tidspunkt kan det måske være rart at få frisket begreberne op, og jeg har derfor fundet et rigtig godt tip til, hvordan de gængse fejl i den skriftlige kommunikation kan undgås. Løsningen hedder grammatip og er et webbaseret grammatikværktøj, som alle kan have nytte af - ikke mindst chefsekretæren, som jo forventes at være fejlfri og vide bedst.

Jeg har også sat fokus på den kommunikation, der foregår mellem indlægsholder og tilhørere. Her kan chefsekretærens rolle enten være at koordinere indholdet af chefens foredrag og udarbejde en professionel PowerPoint-præsentation eller selv at skulle fremlægge et projekt for en tilhørerskare. De fleste ved godt, når de overværer en præsentation, som ikke lever op til rette standard og husker mest det, der ikke var godt nok. Her er nogle gode forslag til, hvordan det ypperste resultat kan nås.

Så præsenteres Foreningen af Chefsekretær - FAC - i et nyt tiltag med cafémøder og PR-gruppe. Formanden, Grete Pedersen, fortæller om foreningen og om sin egen karriere i det offentlige erhvervsliv, hvor hun efter en del år som sekretær i dag arbejder med HR.

God læselyst - og husk - jeg modtager meget gerne input fra jer om relevante emner.

Sensommerhilsener fra

Aase Hoeck


Brugernavn/Medarbejdernr.
Kodeord/Kundenr.

Husk mig Læs hvordan du kommer i gang Få tilsendt din adgangskode.
Nyhedsbrev

Få nyheder & gode tilbud på e-mail!