![]() |
|
Nyhedsbrev, 5/November 2008
Nye artikler:
- 3.1. Forandringer i salgsorganisationen
- 3.3. Salg i dårlige tider
Oprethold salgseffektiviteten og få styr på forandringsledelse
Krisen er over os! Sådan lyder budskabet i hvert fald hver gang nyhederne løber over skærmen. Hvad dette kommer til at betyde for virksomhedernes salgseffektivitet må tiden vise, men en ting er sikkert, at du som salgsleder skal holde dig opdateret med hensyn til, hvilke konsekvenser finanskrisen får for markedet i helhed og for kundernes købspotentiale i særdeleshed.
I denne opdatering har jeg fornøjelsen af at præsentere to artikler, skrevet af adm. direktør Kim Tange, som dels direkte og dels indirekte forholder sig til de ting, der sker på markedet i dag.
Første artikel, Forandringer i salgsorganisationen, gennemgår de beslutninger, forberedelser og handlinger, som du som salgsleder skal gennemføre for at sikre, at de ønskede forandringer i salgsorganisationen også får den ønskede effekt. At komme i mål med radikale ændringer i arbejdsmetoder, værdier og holdninger drejer sig især om salgslederens og medarbejdernes ressourcer og evne til at fungere sammen. Forandringsledelse handler om at tilrettelægge og gennemføre forandringerne således, at de interne ressourcer bruges på at løse opgaven frem for at bekæmpe den.
Anden artikel tager et direkte kig på, hvad dårlige tider i samfundet vil have af betydning for salgsorganisationen. Artiklens omdrejningspunkt er, hvordan man som salgsleder kan opretholde salgseffektiviteten i dårlige tider. Artiklen giver en række gode ideer til interne tiltag og arbejdsmetoder, som vil sikre at ordrerne stadig kommer i hus.
God læselyst.
Jørgen Holm
Få nyheder & gode tilbud på e-mail!