Bestyrelseshåndbogen - Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
Før du beslutter dig:
Bestil her:

Her kan du læse det seneste nyhedsbrev fra redaktøren. I nyhedsbrevet får du information om de nyeste artikler og andet relevant nyt.

Nyhedsbrev, 4/September 2008

Nye artikler:
- 4.2. Bestyrelsens ansvar

Bestyrelsens ansvar

Hermed fremsendes artiklen Bestyrelsens ansvar af advokat Morten Samuelsson, der i sit virke har beskæftiget sig indgående med dette emne og ligeledes skrevet større værker herom. Der er tale om en opdatering af en ældre artikel om emnet ligeledes skrevet af Morten Samuelsen.

Bestyrelsesansvar er fortsat meget aktuelt og har været fremme i pressen blandt andet i forhold til Danmarks Radios byggeri, TV2, der har konstateret et betydeligt underskud samt i øvrigt en række betalingsstandsninger inden for byggebranchen i de seneste måneder.

Ansvar for bestyrelsen kan bestå ikke alene i fejlagtige handlinger, men også undladelser eller manglende kontrol kan føre til et ansvar.

Forfatteren indleder med at bemærke, at en direktør, som præsterer utilfredsstillende resultater, risikerer at blive afskediget. En bestyrelse kan blive afsat. Et enkeltmedlem af en bestyrelse, som ikke passer sit hverv, må forvente at blive skiftet ud. Konsekvenser som afskedigelse m.v. vil ikke blive beskrevet i det følgende. Bestyrelsesansvaret vil nemlig som regel blive opfattet som et spørgsmål om erstatningsansvar (eller strafansvar).

Forfatteren omtaler ikke alene hvilket grundlag, der kan udløse et ansvar, men omtaler også det relevante modstykke, nemlig muligheden for at tegne en forsikring. Videre omtaler forfatteren konsekvensen af den reaktion at udtræde af bestyrelsen, samt hvilket rum, der levnes til det nye bestyrelsesmedlem, der selvsagt ikke har det fulde overblik ved indtræden i bestyrelsen.

Der er tale om en særdeles læseværdig artikel, der er relevant for ethvert bestyrelsesmedlem.

God fornøjelse.

Tommy V. Christiansen

Brugernavn/Medarbejdernr.
Kodeord/Kundenr.

Husk mig Læs hvordan du kommer i gang Få tilsendt din adgangskode.
Nyhedsbrev

Få nyheder & gode tilbud på e-mail!